Om kyskhedsløfter og livet

Dette er tredje del af en tredelt samtale, der undersøger, hvorfor seksuelle tanker, fantasier og drømme kan fortsætte med at opstå, selv når et menneske har aflagt et livslangt løfte om cølibat.

Det perspektiv, der præsenteres her, er meditativt snarere end undertrykkende. Seksualitet behøver, antydes det, ikke at blive fornægtet; dens energi kan forvandles til skabelse. En musiker omsætter kraft til musik, en danser til dans, en kunstner til form. I denne forståelse er mennesket ikke kun her for at reproducere sig, men for at bringe noget højere og mere meningsfuldt til verden. Invitationen er at bevæge sig ud over de lavere udtryk og lade energien stige først til kærlighed og derfra videre, forbi kærligheden, til bøn.

I stedet for at kæmpe imod de indre kræfter opfordrer læren til accept, glæde og forvandling. Lidenskab beskrives som den laveste form for sex, kærlighed som et højere trin og bøn som det sidste skift. Et meditativt menneske, siges det, kan gennemføre denne bevægelse uden konflikt og i harmoni med alle energier. I centrum af denne vision står kreativiteten: musik, poesi, kunst, keramik, skulptur og enhver aktivitet, der føder noget nyt.

Teksten tager også tydeligt afstand fra undertrykkelse og moralsk stivhed og afviser traditioner, der kvæler seksualiteten i stedet for at forstå den. Taleren værdsætter klarhed og direkte tale og foretrækker enkel sandhed frem for høflige omskrivninger eller abstrakt moral.

Herefter følger en humoristisk anekdote om en sannyasin, der bor på et nedslidt hotel og tvinges til at dele værelse med en smuk, nøgen blondine. Efter gentagne indre kampe opgiver han til sidst modstanden og spiser roligt den morgenmad, der står klar på værelset. Vitsen afslører spændingen mellem undertrykkelse og enkel accept.

Der indgår også en zen-historie, som gives som et legende svar på spørgsmålet om munkenes sexliv: “Well” — et ordspil, der både kan betyde “ingen” og “nonne.”

Når undervisningen vender tilbage til sit kernepunkt, understreges det, at seksuel energi ikke er en fjende, men en ven og en kilde til kreativitet. Teksten fremhæver, at selve kreativiteten i sin natur er dybt seksuel. Når en kunstner forsvinder ind i et maleri, eller en danser bliver ét med dansen, opstår en glæde, der kan sammenlignes med orgasme — ofte dybere, længere og mere fuldkommen. Derfor fremhæves dans og musik som naturlige, spontane måder at forvandle seksuel energi på.

Til sidst inviterer teksten os til at møde seksualiteten med taknemmelighed frem for afvisning. Gør man det, bliver man mere kreativ, mere levende og mere åben for en dybere forvandling af energien.

* Citat fra Oshos videotalk I Am That. Uddraget er oversat af Ojas Meditation Center.