En fredfyldt bedstefaderfigur og en passioneret lærer. En eftertænksom formidler af ord.
Medicinmand. Vogter og musiker i et helligt ceremonirum.
Jeg hedder Abuelo Comba Nymy Quene. Min bedstefar, Luís Alberto Celis, var en skjult Muisca-præst (chyquy) i byen Chiquinquirá, hvor præsterne fra denne tradition boede. På grund af forfølgelse måtte han flytte til Bogotá, hvor han begyndte et nyt liv som litograf og satte gang i en esoterisk Muisca-bevægelse. I 1973, da jeg var otte år gammel, gav han mig navnet Comba, jaguars ånd.
I 1982 begyndte jeg min suna (åndelige vej) for at genfinde den glemte tradition hos vores Muisca-forfædre og for at kunne videregive den visdom, som denne tradition har bevaret gennem de fire elementer: ild, vand, jord og luft. På den måde ønsker jeg at bidrage til et bedre menneskeligt fællesskab gennem vores tanker, ord og hjerter.
Jeg begyndte en rejse for at finde mine rødder. Jeg besøgte forskellige vismænd og eksperter fra de indfødte folk Arahuacos, Kogui, Huitotos, Tubu, Kankuamos, Cofanes, Sionas og Ingas. Fra disse samfund modtog jeg viden om og håndtering af de hellige planter og mediciner yagé (Ayahuasca), tobak (Rapé), ambira, ambil, yopo og mambe. De ancestrale mediciner vækkede min bevidsthed og lærte mig, at mine dybeste rødder findes i mit territorium — stenene, lagunerne og de hellige Muisca-steder. Samme år, i 1982, begyndte jeg vejen og kundskaben om yagé-medicin, og jeg blev udnævnt til Taita (præst) af min Mayor (lærer) fra Kamëntsá-Inga-slægten (øvre og nedre Putumayo, Colombia). Jeg modtog hans undervisning og viden i 20 år.
I 2003 ankom Mamos (landets vogtere) fra Sierra Nevada de Santa Marta til Bogotá for at videregive vores Muisca-tradition til os. Dette folk havde bevaret al denne viden i bjergene i over 500 år. Fra Bogotá flyttede jeg til en by i Boyacá, hvor jeg lærte af dem, og senere drog jeg med dem op i bjergene for at lære at tage vare på Jorden. Til sidst, i 2004, blev jeg udnævnt til Mamo af Arahuaco-Mamo Lorenzo Izquierdo.
På mine forskellige rejser til Ecuador, Peru, Bolivia og Panama styrkede jeg min viden om indfødt, ancestral medicin og forskellige mancias, såsom numerologi, tarot, astrologi, geomanti, ovomanti, nekromanti og aquamanti. Derudover deltog jeg i en række selvudviklingskurser med blandt andre Miguel Ángel Cornejo, Doctor Camilo Cruz og Padre Gonzalo Gallo. Jeg medvirkede også i flere tv-programmer på de colombianske kanaler Canal 13, Canal RCN, Canal Caracol og Canal Capital.
Mit arbejde og min faglige viden inden for numerologi, tarot, rituel astrologi og ancestral kundskab har siden 2012 gjort det muligt for mig at være en del af landets psykiske linjer, såsom Walter Mercados psychic line, den astrale dør, Mauricio Puertas astrologiske linje og Solomons linje.
I dag er jeg guvernør og ancestral åndelig vejleder for Muisca Hitcha Waïa-fællesskabet, og jeg fortsætter med at formidle og udbrede Muisca-folkets forfædres viden. Jeg tror på, at en god og respektfuld brug af de hellige planter vækker kærlighed og harmoni med livet og menneskeheden.
Muisca betyder “mennesker”. De er folk fra de andinske højlande, barnebørn af tobakplanten (wesika hoska), coca (fuhuza) og majs (aba). Muiscaerne eller Chibchaerne er et oprindeligt folk, som har levet på Cundiboyacense-plateauet i Colombia siden det 6. århundrede f.Kr.
Muisca-civilisationen var en af de mest avancerede i Sydamerika. Chibcha-samfundet byggede på en økonomi præget af intensivt landbrug, mange forskellige håndværk og betydelig handel. Muiscaerne var dygtige vævere og fremragende guldsmede med specialisering i guld og smaragder. De grundlagde de nuværende byer Santiago de Tunja (den mytiske by Hunza, Chibcha-folkets vigtigste by og det politiske, administrative, økonomiske og spirituelle centrum) samt Bogotá i Colombia.
De er vogtere af mundtlig tradition, vævning og spirituelt guld. Et gammelt folk og et folk af hellige offergaver til Moder Jord (hicha waià). Muiscaerne anser mange naturlige steder for hellige, såsom bjerge, bakker, klipper, laguner, skove, floder, træer og vandkilder, blandt meget andet. De ærer dem ikke kun, fordi de mener, at en guddom bor der, men også fordi de ser dem som strategiske steder for naturens balance.
For Muisca-samfundet er planter levende væsener, der indgår i samspil med mennesket. Alle planter rummer forskellige former for energi, som giver dem kraft til at helbrede og forandre. Coca-blade, yopo-frø, yagé (Ayahuasca) og tobak (hopa hosca eller rapé) er vidensplanter. Præster, shamaner og andre voksne mænd i visse grupper brugte dem i deres religiøse liv, til kontakt med de overnaturlige planer, guderne eller forfædrenes ånder. De er centrale planter i ritualer for spådom, helbredelse af sygdomme og som kilde til indsigt, så fællesskaber og deres økosystemer kan træffe de bedste beslutninger.
Muisca-folket, som er bosat på Altiplano Cundiboyacense i Colombia, er langt fra en forsvunden præcolumbiansk kultur, der blot hører fortiden til. Selvom hovedstaden og den mest folkerige by i Republikken Colombia, Bogotá, i høj grad blev opført på deres territorium, forsvandt Muiscaerne aldrig. I dag er de organiseret omkring indianske råd, hvoraf de fleste er anerkendt af den colombianske stat, som siden forfatningen fra 1991 ikke længere betragtes som et monokulturelt land, men som et multietnisk og multikulturelt samfund.
Muiscaerne beskriver sig selv som en nation under genopbygning og leder processer for territorial og kulturel genopretning med støtte i deres ældstes viden (abuelos) og med vejledning fra andre oprindelige folk, såsom Kogi-folket fra Sierra Nevada de Santa Marta.