Chogyal Namkhai Norbu Rinpoche blev født den 8. december 1938 i Dege i det østlige Tibet. Han var en anerkendt lærer og mester i Dzogchen, som er en af Buddhas læresætninger. Allerede som barn blev han genkendt som reinkarnationen af Adzam Drugpa, en anden stor Dzogchen-lærer. Senere blev han også identificeret som den mentale manifestation, eller Mind Emanation, af Drug Shabdrung Rinpoche, endnu en kendt mester.
Hans vigtigste lærere var blandt andre Changchub Dorje, Ayu Khandro samt hans onkler Togden Orgyen Tendzin og Jamyang Chokyi Wangchuk. Efter at have fuldført sin træning i både Sutra og Tantra forlod han Tibet og tilbragte mange år med at undervise i tibetologi ved universitetet i Napoli i Italien. I 1976 begyndte han at undervise i Dzogchen i Italien og grundlagde senere International Dzogchen Community. Dette fællesskab etablerede mange centre, kendt som Gars, rundt om i verden, med større centre i Italien, Venezuela, USA, Argentina, Australien og Rusland.
Chogyal Namkhai Norbu Rinpoche var også kendt for at bruge moderne teknologi til at dele sin undervisning. Hans sessioner blev ofte sendt online via lyd- og videowebcasts. Med hjælp fra synkroniseringsteknologi tilbød han Dzogchen-overførsel tre gange om året til elever, som ikke kunne deltage i en retræte fysisk. Han skrev desuden mange bøger om Dzogchen og fortsatte med at undervise aktivt hele sit liv.
I nogle skoler inden for tibetansk buddhisme og Bon forstås Dzogchen som den naturlige, oprindelige tilstand i alle sansende væsener, også hvert menneske. Denne ultimative natur beskrives som ren, selvbestående og altomfattende bevidsthed. Den har ingen form i sig selv, men kan opfatte, erfare, spejle og udtrykke alle former uden selv at blive varigt forandret af dem. Dzogchen-mestre sammenligner ofte denne tilstand med et spejl, der reflekterer alt med fuld åbenhed, eller med en krystalkugle, som tager farve af det, den hviler på, uden selv at ændre sig. Andre beskrivelser er blandt andet “stråleglans”, “altgennemtrængende fylde” og “rum, der er bevidst”. Når et menneske kan forblive i rdzogs chen-tilstanden kontinuerligt, oplever det ikke længere dukkha, altså følelser af utilfredshed, spænding og uro i hverdagen.