Don Hector Aguanari blev født i Punchana, en lille landsby opstrøms fra Iquitos, junglens by ved Amazonasfloden i Peru. Allerede som barn så han sin far, den anerkendte healer og ayahuasquero Don Manuel Aguanari, udføre helbredelser og ayahuasca-ceremonier. Don Manuel nævnes også i Luis Eduardo Lunas bog om vegetalismo.
Et af de stærkeste minder fra barndommen handler om en kvinde, som blev bragt til hans far med en voldsomt opsvulmet mave og stærke smerter. Efter at have diagnosticeret hende med ayahuasca forstod Don Manuel, at hun var blevet ramt af en anden ayahuasquero gennem en vanskelig form for trolddom. Hun var i praksis blevet gjort gravid med en anakonda. Den slags fænomener anses ikke for helt usædvanlige, og lignende beretninger findes både i malerier og i helbrederes vidnesbyrd.
For at behandle hende tilberedte Don Manuel en medicin af det kraftfulde Katawa-træ, som er højt respekteret for sin evne til både at helbrede og skade. Da kvinden drak den, fik hun smertefulde sammentrækninger i maven, mens anakondaen indeni vred sig i nød. Til sidst, efter at alle var faldet i søvn, kom anakondaen ud og efterlod kun spor af slim og blod. Oplevelser som denne gjorde et dybt indtryk på Hector, selv om han ikke straks valgte shamanens vej.
I mange år fokuserede Don Hector på at skaffe sig et levebrød og opfostre en familie i Iquitos. Først i slutningen af 30’erne begyndte han at lære ayahuascas medicinske vej, som han selv siger, “af nødvendighed”. Han og hans hustru var havnet i en smertefuld krise, hvor de ikke kunne blive enige om noget og følte dyb afsky for hinanden. En ayahuasquero fortalte dem, at de var blevet ramt af misundelige mennesker, som ønskede at skille dem ad. Selv om de begge så dette i deres visioner, havde de svært ved at tro på det.
Da hans hustru senere rejste til Pucallpa, vendte Don Hector sig for alvor mod sin healer. Gennem renselsesarbejde blev han og hans hustru frigjort fra trolddom, og healeren hjalp med at kalde hendes sjæl tilbage til ham. To måneder senere, uden nogen kontakt imellem dem, vendte hun af egen vilje tilbage til Iquitos, og de blev genforenet. Healeren sagde til Don Hector, at han ikke ville finde fred, før han lærte medicinens vej.
Derefter gik han ind i den krævende træning for at blive ayahuasca-healer. Som den sidste af fem lærlinge hos sin lærer gennemgik han mange diæter, prøver og strabadser. Til sidst var han den eneste i gruppen, der trådte helt frem som ayahuasca-shaman. Et af de sværeste øjeblikke under uddannelsen kom lige før afslutningen, da han under en ayahuasca-session trådte ind i en vision og så verdens ende. Overvældet af sorg og rædsel græd han og svor aldrig at tage ayahuasca igen. Alligevel bestod han prøven, og siden har han arbejdet som praktiserende shaman med mange klienter og utallige helbredelser bag sig.
Don Hector leder ceremonier med både omsorg og styrke. Hans sang er kraftfuld og smuk, og hans ritualstil er fortsat dybt traditionel. Han bruger primært Shacapa-løvbundtet som instrument og synger i en blanding af quechua, indfødte amazonske sprog og spansk. Hans sange væver junglebilleder sammen med kristen symbolik, hvilket er et almindeligt træk blandt udøvere i den peruvianske Amazon.
De fleste af hans helbredelsessange lærte han af sin lærer. Alligevel kommer Don Manuel, bemærkelsesværdigt nok, stadig til hans hjælp under ceremonier, selv efter sin død. Don Hector siger, at alle hans fars sange er vendt tilbage til ham, og at han nu synger dem i sit arbejde.
Nu i 60’erne er Don Hector stadig aktiv og stærk. Han har 21 elever, både mænd og kvinder. Hans vigtigste lærling er hans plejebarn Fernando, og de synger godt sammen i ceremonier. Som Don Hector siger, er det vigtigt at have lærlinge, som lærer godt, for når en healer er i vanskeligheder, kan eleverne måske hjælpe.