Da jeg i begyndelsen af 2012 blev inviteret med i Choose Again, føltes det næsten uvirkeligt. Det var, som om alting endelig faldt på plads. I det øjeblik vidste jeg, at jeg stod med en mulighed for livet: chancen for at leve det liv, jeg altid havde forestillet mig, et liv viet til sandhed og selvindsigt.
Noget meget lignende var sket omkring 20 år tidligere i forhold til en anden dyb passion hos mig: madlavning. Også dengang fik jeg muligheden for at gøre en hobby til min professionelle vej. Når jeg ser tilbage, er det stadig bemærkelsesværdigt for mig, hvordan begge disse smukke muligheder nærmest dukkede op af sig selv. Alt, jeg skulle gøre, var at sige ja. Og det gjorde jeg — et helhjertet og klart ja, dengang som nu.
Det betyder ikke, at jeg aldrig har mødt modstand. Men det er blevet tydeligere end nogensinde, at det netop er det, udfordringerne skal bruges til: at møde de mure, jeg troede stod foran mig, og opdage, at de blot var skabt af mine egne begrænsninger — og af ingen andre.
I mit tidligere arbejde som kok og jobcoach havde jeg allerede fokus på at støtte mennesker, der stod midt i svære livssituationer. Politisk flygtninge, mennesker fra krigshærgede lande, personer med misbrugsproblemer, tidligere indsatte, psykiatriske patienter eller mennesker, der havde været arbejdsløse længe — mennesker, som måske ikke var så forskellige fra mig. Ved at skabe et trygt rum, hvor de kunne genfinde deres egen værdi, oplevede jeg, at den samme heling også fandt sted i mig selv.
Det arbejde, jeg nu laver i Choose Again, er derfor blot næste skridt på den vej. For mig giver det fuldstændig mening, at det, jeg giver, også er det, jeg modtager — eller sagt på en anden måde: din heling er min heling. Jeg er dybt taknemmelig for at fortsætte denne rejse sammen med dig inden for den klare Choose Again-ramme og med den seks-trins proces, vi har til rådighed. Den er enkel, praktisk og meget effektiv.
Og lad os endelig gøre rejsen glædesfuld. Ja, lad os være ærlige og modige undervejs, helt sikkert — men lad os også huske at le ad os selv, for i sidste ende er latteren alt, min egen galskab fortjener.