Allerede som barn fornemmede jeg, at jeg skilte mig lidt ud fra de fleste drenge på min alder, selv om jeg endnu ikke kunne sætte ord på hvorfor. Jeg havde mange evner og gled let gennem forskellige sammenhænge, men der fandtes ikke nogen manual til at forstå min egen personlighed.
Da jeg var 36 år, ændrede livet sig for altid, da jeg mistede begge mine forældre til kræft. Tabet ramte dybt og tog den trygge familiekreds fra mig, så jeg pludselig stod alene med livet. Det stod klart, at jeg måtte finde den samme følelse af sikkerhed i mig selv, og derfor begyndte min søgen.
Dengang var jeg så heldig at arbejde i en virksomhed, som tilbød et bredt udvalg af personlige træningsforløb til medarbejderne, og den mulighed greb jeg fuldt ud. Mens jeg undersøgte min egen identitet, begyndte jeg også at stille spørgsmål ved verden omkring mig. Jeg fik lov til at bidrage til store innovationsprojekter, men jeg så samtidig den mørke side af et karriereorienteret miljø: grådighed, hurtige penge og personlig vinding. De værdier stod i skarp kontrast til mine egne inderste overbevisninger, så jeg sagde op.
Uden job og uden indkomst kastede jeg mig ud i en dyb proces med selvundersøgelse. Jeg husker stadig det store stykke papir på væggen i min stue, fyldt med mine talenter, værdier, interesser, ting jeg ville prøve, og det, der gav mig energi. Jeg søgte efter kernen i det hele: mine naturlige gaver og min livsmission. Det var en stærk proces på alle planer, og jeg vil anbefale den til alle.
I stilheden dukkede alt op: panik, frihed, vrede over et system, der ikke altid støtter os, sorg, glæde og til sidst forståelse. Jeg indså, at alle disse følelser har brug for plads til at komme frem, og at undertrykte følelser kan være skadelige. Fornuft er nyttig i en kamp-eller-flugt-situation, men den er ikke nok til at lede et meningsfuldt liv.
Jeg begyndte også at forstå høj sensitivitet bedre og de styrker, den kan rumme. Ethvert talent har en skyggeside, men det betyder ikke, at vi skal “fikse” os selv, som arbejdslivet ofte lægger op til. Bevidsthed er nok.
Som en del af min bucket list ønskede jeg at lave frivilligt arbejde, så jeg blev en del af en nonprofitorganisation med fokus på korte fødevarekæder. Senere ansatte de mig 23 timer om ugen. I den periode læste jeg NLP, blev selvstændig coach og underviste på en ledelsesskole, fordi det at hjælpe mennesker var blevet en del af min livsmission.
Da jeg genkendte de samme mønstre i nonprofitverdenen, som jeg tidligere havde set i den pengedrevne verden, fulgte jeg den vej, der var vokset frem i min tid med stilhed, og forlod også dette sted igen – endnu en gang uden indkomst. Omkring den tid studerede jeg også sund mad, permakultur, vilde urter, selvforsyning og naturlig helbredelse. Jeg lagde medicin fra mig, stoppede med at bruge kemiske produkter på min krop, fjernede amalgamfyldninger, skar ned på plast, også til opbevaring af mad, dyrkede mine egne grøntsager, begyndte kun at spise økologisk og blev til sidst veganer.
Alt dette forberedte mig på det, der kom bagefter. Jeg solgte alt i Belgien og fandt et smukt sted i Frankrig med ønsket om at leve tættere på naturen, mere selvstændigt og autonomt og med bedre sundhed. Mit fokus er på det, der virkelig betyder noget: at dyrke mad, tage mig tid til at lave nærende måltider, nyde nuet, forbinde mig med naturen og universet og dele det med andre.
Abriecosy er stadig et projekt under udvikling, men jeg arbejder på det hver dag for at bringe det tættere på min vision:
Abriecosy er et sted, hvor mennesker, der føler sig kaldet til denne livsstil, varmt er velkomne til at nyde, hele, deltage, drømme, støtte og berige idéen om en anden verden, hvor gensidig støtte er central, og hvor det at give er den vigtigste handling. Det er et sted med fokus på kunsten at være sig selv og at nære kroppen med respekt og god mad. Først da kan vi gøre det samme for andre og for den smukke natur, vi er en del af.