Jeg er Julie — stadig på samme vej, bare et stykke længere fremme.
I 18 år levede jeg som immigrant og i 12 år i corporate London, mens jeg stille og roligt svigtede mig selv undervejs. Til sidst ramte jeg en mur. Jeg rejste væk, uddannede mig i Indien, byttede forbrug ud med viden og begyndte at hele indefra. Jeg startede denne praksis midt i min egen genopbygning.
I dag lever jeg mellem junglen og Europa, fordi jeg valgte at holde op med at tvinge mig selv til kun at høre til ét sted. Jeg vil ikke længere nøjes med et liv, jeg kan lykkes i, men ikke leve fuldt ud. Jeg vælger et liv med intention, mening og kærlighed.
Embodied Truth Method blev skabt, fordi den fortabte kvinde, jeg selv engang var, havde brug for noget, velværebranchen endnu ikke havde skabt. Jeg byggede det til hende. Til dig.
Ét sammenbrud ændrede alt, også min rygsøjle. Efter 12 år i corporate HR — med teamledelse, mål, ejendom og et ydre, der så vellykket ud på papiret — var jeg udmattet på en måde, ingen weekend kunne reparere. Jeg var trist og afkoblet på en måde, ingen samtale kunne nå ind til. Så kom ulykken, en større operation og et år med frem og tilbage mellem hospitaler. Jeg måtte genopbygge mig selv fra kroppen og op.
Yoga blev mere end en klasse; det blev en måde at leve på. Coaching blev mere end en samtale; det blev en vej hjem til mig selv. Spiritualitet holdt op med at være noget, jeg delte online, og blev til en daglig praksis. Jeg stoppede med at jagte bekræftelse gennem mere, valgte mindre og begyndte endelig at føle mig nok.
Metoden, jeg har skabt, er den metode, jeg selv havde brug for.
Følelsesløshed er et stille nej. Der findes en form for succes, som koster dig dit eget liv. Autopilot. Et halvt levet liv. Kvinden, der ikke længere kan mærke, hvad hun ønsker. Kroppen, hun holdt op med at lytte til, indtil “jeg har det fint” blev den eneste sætning, hun kunne sige uden at vakle. Jeg levede der længe. Det gør jeg ikke længere. Det er den eneste legitimation, jeg for alvor har ønsket at opnå.
Uddannelserne er fundamentet, ikke målet. Træningen bag denne metode har taget år og udvikler sig stadig. Her er grundlaget:
Jeg lever, som jeg arbejder. Jeg elsker Europa — caféerne, bøgerne, de hundrede år gamle gader, tempoet. Jeg elsker også det vilde — junglen, jorden og den uredigerede enkelhed i at leve tæt på det, der betyder noget. Jeg valgte ikke at vælge. Jeg underviser og holder rum i Costa Rica og online, verden over. Jeg afholder retræter på steder, hvor stilhed er lettere at finde. Jeg skriver fra en terrasse tidligt om morgenen, mens jeg ser på fugle og sommerfugle. Jeg tager pauser i havet og ved vandfald, når kroppen beder om det. Søndagsbluesen er væk.
Livets form afspejler arbejdets form: yoga ud over måtten, kroppen medregnet og et liv bygget indefra og ud. Det er sådan, selv-overskud ser ud i en helt almindelig uge.
Det er at forelske sig i livet. Jeg skabte det her, fordi jeg selv havde brug for det — og fordi jeg vidste, at jeg ikke var alene. Selvforladelse er den stille regel, mange af os lever efter, forklædt som succes, produktivitet eller “jeg har det fint”. Vi accepterer den. Vi lader den styre det eneste liv, vi har. Indtil kroppen en dag siger nej.
Da jeg fandt klarhed, frihed og livskraft, vidste jeg, at jeg måtte dele det — med kvinden ved siden af mig, med veninden i opkaldet og med den version af mig selv, der for et år siden stille savnede sit eget liv og sjældent sagde det højt.
For jeg ønsker at se denne verden levende, ikke blot overlevende.
Metoden forener yoga som livsform, coaching som bevidsthed, energi som kroppens intelligens og livet som underlaget under det hele — vævet sammen af én praktiker, uddannet på tværs af alle fire spor. Mig. Skabt til det ene forhold, som alle andre relationer hviler på: forholdet til dig selv.