
Jeg hedder Justina og er fysioterapeut med en stor passion for Pilates reformer, som jeg har arbejdet med siden det første år, da Pi Pilates åbnede dørene til sit første studie. Med den baggrund skaber jeg træning, der forener faglighed, kropsbevidsthed og en moderne tilgang til velvære.
Mine klasser er til dig, der ønsker en god balance mellem træning og afspænding i en travl hverdag. Du kan forvente et forløb med fokus på styrke, stræk, mobilitet og åndedrætsøvelser, som hjælper kroppen til at slippe spændinger og finde mere frihed i bevægelserne. Målet er, at du går herfra med fornyet energi, en lettere krop og en dejlig følelse af velvære indefra og ud.