Min indre søgen begyndte allerede som 18-årig, fordi jeg følte mig så sensitiv og sårbar indeni, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle leve med det. I forsøget på at finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe mig selv, fandt jeg yogahold, som dengang stadig var meget upopulære, og lidt senere opdagede jeg bevidst åndedræt, buddhistiske spirituelle praksisser, vipassana-meditation, og derefter blev jeg optaget af tibetanske syngeskåle og andre lydpraksisser, krop-, bevægelses- og danseterapi, innerdance, flow coaching, extatic dance, kundaliniyoga... (og det slutter ikke her endnu:)
Alle disse praksisser og erfaringer har hjulpet og hjælper mig stadig med at komme tættere på mit sande jeg. Jeg lærer at acceptere alle de følelser, der opstår, uden at forsøge at fornægte dem, også selv om det kan være meget ubehageligt. Når jeg praktiserer spirituelle øvelser, forbinder jeg mig med min krop og min sjæl, og så åbner hjertet sig, og det bliver let og godt at være. De frigør også unødvendige spændinger og følelser, og ud af den afspænding vokser kreativiteten.
Alle de praksisser, jeg har prøvet, føltes som de mest virkningsfulde netop dér, hvor jeg mødte dem. Men jeg blev altid draget mod noget nyt! I dag forstår jeg, at alt dette er sket og sker af en grund, fordi alle disse erfaringer hjælper mig med at udtrykke mig på en unik måde og med at give videre til andre, når de kombineres.
Så vi ses på den fælles vej.