Ydmyg vogter af portalen. En tempereret bærer af bøn. Budbringer for Mbyá Guaraní-folkets arv.
Medicinmand. Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Jeg hedder Karaí Okenda Moreira, men jeg er også kendt under mit dåbsnavn, Geraldo Moreira. Jeg er åndelig leder, healer og pajé for Mbyá Guaraní-folket i Brasilien. Det er en dyb ære at dele den forfædres viden, jeg har arvet gennem hellige helbredelsesceremonier, båret videre af mange generationers visdom.
Jeg voksede op på det oprindelige land Tekoa Mymba Roka i Biguaçu, Santa Catarina, i det sydlige Brasilien. I dag bor jeg med min hustru Kunhatai Yva (Mayra Marsango) og vores søn Wera Xunu i Tekoa Arandu i Peruíbe, São Paulo. Vores hjem er omgivet af den urørte skønhed i Brasiliens atlantiske kystskove, og mit liv er forankret i naturens lære, som mine forfædre har givet videre.
Jeg kommer fra en legendarisk linje af pajés. Min far, Werá Tupã (“Elektrisk storm”) (1910–2024), blev respekteret som en af de ældste og mest ansete Guaraní-shamaner. Han så selv sin far, João Sabino Moreira, blive 130 år og sin bedstefar, Vicente Okenda, nå 128 år. Disse usædvanlige livslængder afspejler et liv i dyb harmoni med skoven, åndeverdenen og de hellige mediciner. Jeg bærer denne arv videre med ydmyghed og ynde.
Allerede fra en meget ung alder blev jeg indviet i mit folks åndelige og medicinske traditioner. I mere end 20 år har jeg arbejdet med amazoniske og Guaraní-plantemediciner, og med tiden er jeg blevet en bro mellem verdener — en, der bærer mine forfædres stemmer og samtidig skaber forbindelser til andre oprindelige kulturer i hele Amerika, herunder Navajo, Lakota, Sioux, Cherokee og Hopi. Jeg leder Soldans og Vision Quest, faciliterer Lakota Inipi-ceremonien og danser Eagle Dance.
I vores fællesskab i Tekoa Arandu leder jeg den traditionelle Vision Quest, et stærkt overgangsritual, der genetablerer forbindelsen til natur og ånd gennem ensomhed, faste og dyb lytten. Det er en del af vores mission at bevare og genoplive de traditionelle praksisser på en måde, der byder velkommen til dem, som kommer med åbent hjerte og oprigtig intention.
Jeg leder også hellige rapé-ceremonier i Brasilien og internationalt — blandt andet den, vi gennemførte med Avalon i Barcelona sammen med min hustru, Kunhatai Yva. Ceremonierne bruger den forfædres tobaksmedicin som en vej til at rense krop og ånd, genfinde den hellige åndedræt og kalde vejledning ind fra skovens ånder.
Jeg har studeret pædagogik og oprindeligt verdenssyn ved Federal University of Santa Catarina (UFSC). I dag underviser jeg både oprindelige og ikke-oprindelige fællesskaber i Tupi-Guaraní-sproget og kosmologien. Jeg har også deltaget i akademisk forskning om nutidig Guaraní-shamanisme og dens plads i den bredere samtale om oprindelig identitet og heling.
Sammen med min hustru, som bærer og giver stemme til vores stams feminine kraft, udfører vi kulturelt, spirituelt og pædagogisk arbejde i Europa og Mellemøsten. Gennem rejser, ceremonier og undervisning ønsker vi at bygge broer af venskab og gensidig respekt mellem vores folk og andre. Vi deler den helende viden fra vores traditioner for at nære livets fysiske, mentale, følelsesmæssige, spirituelle og energetiske dimensioner.
Jeg arbejder også med den traditionelle Guaraní-kalender og formidler dens rytmer og betydninger gennem workshops og undervisning. Vi dokumenterer og deler fortsat den forfædres viden via sociale medier for at holde disse lærdomme levende og tilgængelige for nye generationer.
Alt, hvad jeg gør — i ceremonier, undervisning og heling — er rodfæstet i forståelsen af, at livet er helligt. Skovens mediciner, som Ayahuasca, vores forfædres sange og stjernernes visdom leder mig på denne vej. Jeg går den med dyb taknemmelighed og med ønsket om, at dette arbejde må hjælpe med at hele ikke kun enkeltmennesker, men også Jorden og alle vores relationer.
Mbyá Guaraní er en af de vigtigste undergrupper blandt Guaraní-folket, en oprindelig nation med en omfattende historisk tilstedeværelse i Sydamerika, herunder Brasilien, Paraguay, Argentina, Uruguay og Bolivia. Før kolonisationen beboede Guaraní mere end 60 procent af det nuværende Brasilien, som dengang blev kaldt Pindorama. I dag lever Mbyá hovedsageligt i Atlanterhavsskovens områder i det sydlige og sydøstlige Brasilien samt i Paraguay og Argentina, hvor de fortsat forsvarer deres kulturelle og territoriale rettigheder.
Guaraní er et tupi-talende folk opdelt i undergrupper som Mbyá, Kaiowá og Ñandeva. Tilsammen udgør de en kontinental nation med dybe kulturelle, sproglige og spirituelle bånd. Historisk blev de kendt som vandrere, formidlere og vejbyggere, og de holdt forbindelser til fjerne folk som mapuche i Patagonien, inkaerne i Andes og mayaerne i Caribien. Deres musikalske og spirituelle traditioner beskrives som indstillet på højfrekvente vibrationer og interplanetarisk bevidsthed.
Mbyá-samfundet er bygget op omkring storfamilier, der er forbundet gennem stærke slægtskabsbånd. Små grupper på fire eller fem husstande danner typisk landsbyer kaldet tekoá, ideelt placeret nær skove og floder for at understøtte livsformen ñande reko. I centrum står opy, det hellige bedehus, hvor ritualer udføres, og fælles beslutninger træffes. Lederskabet deles ofte mellem karaí, den åndelige vejleder, og mburuvichá, den politiske høvding, der varetager ydre relationer.
Sproget er centralt for Mbyá-identiteten. De taler en særlig dialekt af Guaraní med egen lyd og ordforråd, mens mange også taler portugisisk eller spansk. Den mundtlige tradition er den vigtigste måde at føre kultur videre på. Viden, myter og skikke deles gennem fortællinger, sange og ceremonier. Samlinger omkring bålet omfatter ofte mate og den ceremonielle pibe, petyngua.
Spiritualitet gennemsyrer alle sider af Mbyá-livet. Guaraní omtales ofte som “skovens teologer” på grund af deres komplekse kosmologi og bevarede astronomiske visdom. Ritualer er afgørende for fællesskabet, og blandt de vigtigste er Ñemongarai, en navngivningsceremoni for børn under majs-høsten. Her identificerer en besøgende shaman hvert barns guddommelige ånd og giver et navn, der afspejler denne forbindelse.
Deres kunst, musik, dans og håndværk bærer traditionen videre, mens sange og instrumenter som fløjter og rasler skaber en bro mellem det menneskelige og det guddommelige. Livsgrundlaget bygger traditionelt på landbrug, jagt og indsamling, men skovrydning og tab af forfædrenes land har gjort adgangen til vigtige planter vanskeligere og sat den helende arv under pres.