
Kobun betyder “at udvide vejen” — at udbrede kultur, sprog, ordet og dharmaen. Den betydning passer særligt godt til en lærer, som var med til at bringe zen til Amerika. Hans dharmanavn, Ho-un Kobun, rummer også et poetisk billede: “Ho” henviser til føniksen eller ildfuglen, mens “un” vækker tanker om mystik og skyer, som noget både lysende og flygtigt.
Set med en elevs øjne kunne han føles som et kort glimt af en fugl, der forsvinder gennem skyerne — nærværende et øjeblik, og så væk igen. Han rejste vidt omkring og underviste mange steder, altid i bevægelse, altid på vej et sted hen eller videre. I hans nærvær blev zenens former båret med elegance, men uden stivhed. Han var sjældent let at sætte i bås og aldrig blot det, man forventer af en zenlærer. Alligevel fornemmede mange noget helt og uomtvisteligt: et helt menneske, hvis undervisning levede lige så meget i hans væsen som i hans ord.