

Jeg er optaget af ord, bevægelse og af at hjælpe mennesker med at opdage, at hvert menneske har ejerskab over sit eget liv, uanset hvilke begivenheder der former den nuværende situation. Ud over terapeutiske samtaler tilbyder jeg også grupper, hvor fysisk bevægelse, sanserne og det skrevne ord bliver en del af processen.
Jeg tilbyder:
Jeg har 15 års erfaring og kan støtte dig i mange forskellige udfordringer, der kan opstå gennem livet, for eksempel angst, depression, stress, skilsmisse, konflikter i familie eller parforhold, livskriser, sorg og død, selvværd og nye familiekonstellationer. Du er også meget velkommen, hvis du står i mere diffuse situationer som en livskrise eller en følelse af forvirring.
Jeg blev uddannet psykolog i 2007 og blev efterfølgende autoriseret af Psykolognævnet. Jeg har drevet selvstændig praksis på fuld tid siden november 2018. Mit arbejde er inspireret af narrativ terapi og emotionsfokuseret terapi, men tager først og fremmest udgangspunkt i de erfaringer og udfordringer, du bringer med ind i samtalen.
"Jeg ønsker at skabe plads til nærværende og meningsfulde samtaler om det, der fylder hos dig. Min intention er, at du går herfra med en mindre følelse af at være alene med dine oplevelser og med en oplevelse af, at selv om det kun er dig, der kan gå vejen, så følges vi ad undervejs."