En ydmyg og oprigtig tjener for medicinen. Enkelhed, renhed og quechua-folkets varme venlighed.
Medicineman. Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Mit navn er Nilton Santi. Jeg kommer fra Cusco i Peru og er efterkommer af den andinske quechua-kultur. Siden 1980 har jeg boet i Inkernes Hellige Dal, et sted omgivet af de hellige bjerge, Apus, som beskytter og værner om menneskene i dette magiske område.
Moder Ayahuasca kom ind i mit liv i en svær periode, præget af mental og følelsesmæssig forvirring. Jeg sad fast i negative tankemønstre, afhængigheder og en selvdestruktiv hverdag. Medicinens magiske kraft hjalp mig med at forstå og frigøre undertrykte følelser, traumer og frygt. Det førte mig til selvaccept og et mere stabilt selvværd, som blev vendepunktet, der hjalp mig med at lægge mine destruktive vaner bag mig.
Min rejse med moder Ayahuasca begyndte hos den peruanske mester Diego Palma (1967-2019), grundlæggeren af La Pacha Maha Temple i Pisaq, Peru. Siden fortsatte jeg min vej med Shipibo-mestre fra mit hjemland. Sammen med dem lærte jeg den dybe kraft og godhed, der findes i mesterplanterne, og jeg erfarede på nært hold, at selvkærlighed er den stærkeste form for healing.
Siden jeg opdagede de helende egenskaber i de hellige planter, som Pachamama, Moder Jord, giver os, har mit forhold til dem og mit arbejde med at dele medicinen i ceremonier været helt grundlæggende for mit liv.
Jeg har arbejdet med Ayahuasca siden 2012, og i den tid har jeg lært at guide og støtte andre i deres helingsproces. Jeg arbejder også med Huachuma, San Pedro, og faderen Tobak. Gennem mit arbejde med disse planter har jeg haft forskellige roller, som har lært mig at støtte mine brødre og søstre i deres rense- og healingsprocesser under ceremonier.
Medicinen har åbnet min musikalske udtryksform. Musik er et redskab til at nå mennesker, når den deles med kærlighed og respekt. Den inviterer os til at møde traumer, frustrationer og frygt. Samtidig kan den give trøst, fordi sangene bærer budskaber om kærlighed. Min særlige inspiration kommer fra huaynos, som er musik fra Andesbjergene. Jeg arbejder også med traditionel musik, herunder ikaros, de hellige sange til Ayahuasca-ånden, samt medicinsk musik. Alt dette synges på forskellige sprog og med forskellige instrumenter.
Ud over at være ayahuasquero er jeg folkeskolelærer i den lille by Lamay, som ligger en times kørsel fra Cusco. Min familie og jeg har en maloca på det hellige bjerg Mama Saywa. Her deler jeg medicinen med mennesker fra mange dele af verden, og jeg sætter især pris på at tjene mennesker fra mit eget lokalsamfund.
Quechua-folket hører hjemme i Andesregionerne i Peru, Bolivia, Ecuador, Colombia og Argentina. Med mere end 12 millioner mennesker er de den største oprindelige befolkningsgruppe i Amerika. De taler quechua-sproget, som har sit udspring blandt de oprindelige folk i Peru. På quechua kalder de sig selv “runa”, hvilket betyder “menneskene”.
Ifølge det peruanske kulturministerium omfatter de tydelige quechua-identiteter blandt andet Cañaris, Chankas, Chopccas, Huancas, Huaylas, Kana og de mere kendte Q’eros. Deres slægtslinje føres tilbage til Inkariget, hvor de spillede en afgørende rolle som landmænd, vævere og bygmestre i det, der engang var det største rige i det præcolumbianske Amerika.
Deres landbrug er tæt forbundet med spiritualitet og en dyb respekt for naturen. Dyrkningen bygger på en indgående viden om jorden og dens cyklusser. De dyrker blandt andet kartofler, majs, quinoa og hvede.
Quechua-folket forfinede terrassedyrkning og forvandlede Andesbjergenes stejle skråninger til frugtbart landbrugsjord. Terrasserne blev brugt til at bevare vand og mindske jorderosion. Denne landbrugsinnovation, som går tilbage til inkatiden, gør det muligt at dyrke forskellige afgrøder i varierende højder og udnytte regionens mikroklimaer.
Deres åndelige liv er rigt og rodfæstet i den andinske kosmovision, samtidig med at det er flettet sammen med katolicismen, som spanierne indførte. Ritualer til ære for Pachamama og Apus praktiseres stadig vidt og bredt, ofte i forbindelse med kristne højtider.
Pachamama ses som en feminin, livgivende kraft, der tager sig af landbrug, frugtbarhed og økosystemets overordnede velbefindende. Apus betragtes som beskyttere og vise ældste i den andinske kosmovision. Hvert bjerg, især de mest markante, menes at have sin egen ånd eller guddom, som beskytter de omkringliggende samfund.
Den andinske kosmovision er en måde at forstå verden på, et spirituelt verdenssyn, som har vejledt quechua-folket i årtusinder. Det er en holistisk opfattelse af livet, hvor alt i universet er helligt og forbundet.
Et af de centrale principper er “ayni”, en gensidig udveksling og reciprocity, som er grundlæggende for deres sociale struktur. Ayni sikrer fællesskabets sammenhængskraft, og at alles behov bliver mødt. Når én familie planter eller høster, træder andre til og hjælper med en forståelse af, at hjælpen gives tilbage senere.
“Chakana”, eller det andinske kors, symboliserer det andinske verdenssyn og forbindelsen mellem tilværelsens tre niveauer: himlen, jorden og underverdenen. Dyr som kondoren, pumaen og slangen spiller også en vigtig rolle i kosmologien og repræsenterer disse tre verdener.
Quechua-folket er mestre i vævning. Håndværket er gået i arv gennem generationer og afspejler deres historie, spiritualitet og forbindelse til naturen. Med uld fra får samt hår fra alpakaer, lamaer og vicuñaer er vævning ikke kun praktisk tekstilproduktion, men også et dybt udtryk for kulturel identitet og forfædrenes viden.
Traditionen rummer også en lang historie med brug af plantemedicin til healing, åndelig udvikling og kontakt med naturen. Disse planter er tæt knyttet til deres verdenssyn, hvor mennesket forstås som dybt forbundet med Pachamama.
Blandt de anvendte mediciner er Ayahuasca, som på quechua betyder “de dødes lian” og regnes som en del af Perus kulturarv. Huachuma, San Pedro, har været brugt i over 3.000 år i andinske healingtraditioner. Coca har også en hellig plads i ritualerne og bruges ofte som et taknemmeligt offer til Pachamama. At tygge eller drikke coca-blade kan øge energien, dæmpe sult, hjælpe mod højdesyge og tilføre næring. Mapacho, eller bedstefar Tobak, anvendes ceremonielt i hele Amazonområdet og Andes og anses som en hellig helende plante.
Den traditionelle quechua-musik kendes blandt andet på instrumenter som charango, quena og zampoña. Musikken er et kulturelt udtryk og en måde at bevare historie og fortællinger på. Sangene rummer ofte historier om kærlighed, modgang og naturens betydning og fungerer som et levende arkiv over fællesskabets hukommelse.