For den søgende kan Osho opleves som selve det, der søges efter. For den hengivne kan han fremstå som hele eksistensen. Og for den, der møder ham for første gang, kan han komme som en frisk brise. Alt efter åbenhed og indre parathed kan han erfares som filosof, forfatter eller som en port til en helt ny måde at være på.
“Mennesket er i sig selv en søgen,” siger Osho. Vi længes efter opfyldelse, lykke og i dybeste forstand efter noget, der rækker ud over forandring, tid og forgængelighed — noget udødeligt. Denne søgen kan være bevidst eller ubevidst, men den fortsætter gennem liv. Alligevel leder mange efter det, hvor det aldrig har været og aldrig vil være: i rigdom, magt, sex, berømmelse og intensitet eller i deres modsætninger som fattigdom, cølibat, anonymitet og kedsomhed.
Gennem menneskets bevidsthedshistorie har mange oplyste sjæle støttet denne søgen. Krishna, Shiva, Jesus, Buddha, Laotse og Rumi er blot nogle få navne i en lang række mestre, som fortsat inspirerer menneskeheden. Og alligevel er mennesket stadig præget af grusomhed, egoisme, udnyttelse, krig og dyb ulykkelighed. Osho spørger, hvorfor det stadig er sådan efter tusinder af år, og insisterer på, at svaret må være eksistentielt.
Ifølge denne beretning blev Osho oplyst den 21. marts 1953. Det, der gør ham særlig, er omfanget af hans bidrag: 647 bogtitler, hvoraf omkring 50 stadig ikke er oversat fra hindi til engelsk, samt mere end 650 nye metoder skabt til at transformere energi, arbejde med det ubevidste og opdage sindets stilhed i meditation. Han talte i tusindvis af timer til mennesker fra Øst og Vest og berørte alle sider af livet — kærlighed, relationer, uddannelse, død, kreativitet, kunst, musik, psykologi, sundhed, børn, chakraer, tidligere liv og metoderne til at udforske dem.
Hans undervisning gav også praktiske veje til at forvandle lidelse til glæde og frihed — hvad enten lidelsen viser sig som ensomhed, meningsløshed, afmagt, frygt, depression, sygdom eller dødelighed. Han lagde vægt på autenticitet, centreret nærvær og en fuld omfavnelse af livet, uden at afvise kroppen, nydelse, sex, glæde, kærlighed, dans eller fejring. For Osho er meditation den vigtigste vej ind i denne fejring, særligt for moderne mennesker, som ofte er rastløse, spændte og overidentificerede med sindet.
Han talte også dybt om, hvad det vil sige at være discipel hos en oplyst mester, og hvordan vejledning kan modtages, både når mesteren er fysisk til stede og når han ikke er det. Hans arbejde trækker på zen, tantra, buddhisme, sufisme, hinduisme, vedanta, yoga og esoteriske videnskaber og åbner glemte visdomskilder på en frisk måde. Hans tale beskrives ikke som information, men som darshan — en levende deling af sandhed og nærvær.
Osho betyder “oceanet”, og det billede afspejler den rummelighed, der forbindes med hans undervisning. Ifølge ham kan selv én procent af menneskeheden, hvis den vender sig mod meditation, ændre verdens bevidsthed. I en tid med dyb krise så han meditation som et afgørende svar for menneskehedens fremtid.