Også kendt som Swami Yogananda var Paramhansa Yogananda den første yogamester fra Indien, der gjorde Vesten til sit permanente hjem.
Han blev født som Mukunda Lal Ghosh i Gorakhpur i Indien i januar 1893. Allerede som barn oplevede han et stærkt kald mod Gud, og som beskrevet i Autobiography of a Yogi brugte han store dele af sin ungdom på at opsøge helgener og åndelig vejledning.
Omkring 1912 mødte han sin guru, Swami Sri Yukteswar, i Varanasi og besøgte ofte Yukteswars eremitage i Serampore i Bengal, mens han læste til sin A.B.-grad ved Calcutta University gennem Serampore College. Kort efter sin eksamen i juli 1914 initierede Sri Yukteswar Mukunda i den gamle Swami-orden, og han tog klosternavnet Swami Yogananda, nærmere bestemt Yogananda fra Giri-grenen af ordenen.
Før han begyndte sin mission i Vesten, gav hans lærer ham denne instruktion: Vesten var stærk i materielle resultater, men manglede åndelig forståelse, og han skulle hjælpe med at lære menneskeheden vigtigheden af at balancere ydre succes med et indre spirituelt liv.
Han kom til Amerika i 1920 som Swami Yogananda og rejste de næste fire år rundt i USA på det, han kaldte sine spirituelle kampagner. I denne periode samledes hundredtusinder i store amerikanske byer for at høre ham tale, og hans budskab krydsede kulturelle, sociale og religiøse grænser.
I 1925 etablerede han sit hovedkvarter på Mount Washington i Los Angeles, Californien, som senere blev centrum for et verdensomspændende arbejde. Her samlede han disciple og uddannede mange af dem som lærere og præster, heriblandt Anandas grundlægger, Swami Kriyananda. I 1927 modtog han en invitation til Det Hvide Hus og blev budt velkommen af præsident Calvin Coolidge.
Under et genbesøg i Indien fra 1935 til 1936 gav Sri Yukteswar ham den højere kloster-titel Paramhansa, der betyder “den højeste svane” og symboliserer evnen til at vælge det højeste. Fra da af blev Swami Yogananda kendt som Paramhansa Yogananda. På Mahatma Gandhis anmodning indviede han også Gandhi i Kriya Yoga, den højeste teknik på Yoganandas vej mod selvrealisation.
Efter sin tilbagevenden til Amerika i 1936 fortsatte han med at holde foredrag og skrive indtil sin død i 1952. Hans indflydelse på vestlig kultur var betydelig i hans levetid, men hans åndelige arv har været endnu mere vedvarende. Autobiography of a Yogi, udgivet første gang i 1946, var med til at sætte gang i en spirituel opvågning i Vesten og er oversat til mere end 50 sprog.
Yoganandas varige bidrag til Vesten var en universel, ikke-sekterisk vej til selvrealisation. Han underviste i direkte indre erfaring af Gud og præsenterede åndelig opvågning på en praktisk og tilgængelig måde.
Han definerede selvrealisation som at vide, i hver del af krop, sind og sjæl, at man allerede rummer Guds rige; at Guds alnærvær er ens eget alnærvær; og at opgaven ganske enkelt er at uddybe denne erkendelse.
Ifølge Yogananda er Kriya Yoga den hurtigste vej til selvrealisation. Han lærte, at denne teknik havde været holdt hemmelig i mange århundreder, indtil den blev genoplivet i 1861, hvor Mahavatar Babaji gav den til Lahiri Mahasaya. Lahiri gav den videre til Sri Yukteswar, som underviste sine disciple, heriblandt Paramhansa Yogananda, der bragte den til Vesten.
Autobiography of a Yogi giver en førstehåndsberetning om Yoganandas liv og regnes som en af de bedst sælgende spirituelle klassikere nogensinde. Den er læst af millioner verden over og værdsat på tværs af religiøse traditioner, og den formidler den åndelige vej med klarhed, varme, humor og praktisk indsigt. I 1999 udpegede HarperCollins Publishers den som et af de 100 vigtigste spirituelle værker i det 20. århundrede.
Yogananda skrev også Whispers from Eternity, en samling spiritualiserede digte og bønneønsker, samt Yogananda’s Cosmic Chants. I Vesten introducerede han en særlig form for chanting baseret på gentagne meningsfulde fraser frem for traditionelle gentagelser af guddommelige navne, med det formål at fokusere hjertet og løfte det mod superbevidsthed.