Jomfru. Loyal Yawanawá-elev. Femininitet, kreativitet og kunstnerisk skabelse.
Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Mit navn er Sanã Yawanawá. Jeg er Waxy Yawanawás yngste datter og den spirituelle leder, pajéens, yngste barn. Jeg er også niece til vores stammeleder Matsini Luiz Yawanawá.
Jeg begyndte min spirituelle vej allerede som barn. Da jeg mærkede kaldet fra mine forfædre, føltes det, som om en dør blev åbnet, så jeg kunne fortsætte det åndelige arbejde, de havde påbegyndt.
Som 13-årig modtog jeg for første gang den hellige medicin uni (Ayahuasca). Siden lærte jeg også vores stams andre mediciner at kende, blandt andet rumê (Rapé), kapum (Kambó) og Sananga. Jeg gennemførte desuden Txanã- og Mamã-dietterne, som åbnede min vej endnu mere til den ancestrale spiritualitet.
I dag arbejder jeg på Mawa Yuxyn-centret, som min mor har grundlagt. Her fungerer jeg som hendes sekretær og holder styr på opgaver og aftaler. Jeg er også vogter af de oplevelser, der afholdes på centret, og jeg er elev i de hellige sange og bønner med instrumenter og sang.
Min vej er at forbinde mig med mine forfædres ældgamle styrke, lære alt det, min mor har lært, og nå frem til den største diæt trin for trin. På den måde kan jeg blive værdig til disse hellige lærdomme og hjælpe landsbyen, ligesom min mor gør. Jeg ønsker at være en kvinde i den spirituelle verden og en stor leder, som bruger sin visdom og samvittighed og tror på den Store Ånds kraft for at hjælpe alle, der har brug for det, især vores egne familiemedlemmer.
“Yawanawá” betyder “folket fra vildsvinet”. De er et oprindeligt folk på omkring 1.500 personer, som bor i ni landsbyer langs Gregório-floden i delstaten Acre, dybt inde i den brasilianske Amazonas. I modsætning til andre amazonske grupper, der er spredt over forskellige områder, er Yawanawá unikke, fordi de alle lever på det samme territorium og taler det samme sprog. De kalder sig selv “vildsvinefolket”, fordi de som folk altid holder sammen. De er en flok, både når de jager og i livet generelt.
Deres levebrød bygger stadig hovedsageligt på jagt og fiskeri. I den tørre tid arrangeres fisketure, hvor næsten hele fællesskabet deltager, og som udvikler sig til vigtige sociale begivenheder – “madfestivaler”, som Yawanawá selv beskriver dem. De bruger forskellige plantegifte, som, når de kommer i vandet, får fiskene til at stige op til overfladen og gør fangsten lettere. I regntiden, når store dyr efterlader tydelige spor, bliver jagt en af de vigtigste kilder til føde.
Ifølge det brasilianske socio-miljøinstitut er de vigtigste afgrøder fra deres marker maniok, majs og banan. Der dyrkes også andre produkter gennem agroforest-aktiviteter, såsom ris, sød kartoffel, papaya, ananas og sukkerrør.
Deres sociale organisering bygger på matrilokal bosætning, en stærk familiekultur, som holder landsbyernes økonomi sammen og giver social støtte til alle medlemmer. Deres traditionelle bygninger er runde og lavet af træ og strå. Der er ingen opdeling, og ilden placeres i midten.
I det 16. århundrede fandt Yawanawá’s første møde med det vestlige samfund sted under ledelse af deres forfader Antonio Luís Pekuti. Det var en periode præget af grusomheder mod deres folk, herunder slaveri under gummibaroner.
De fik først regelmæssig kontakt med andre brasilianere for to generationer siden, da gummibønder drog nordpå på jagt efter jord og gratis arbejdskraft. I århundreder overlevede de ved at arbejde på plantager. Da gummipriserne faldt i midten af det 20. århundrede, begyndte de at sælge annatto, en tornet frugt med frø, der giver et rødt farvestof, som bruges i læbestift, øjenskygge og bronzer.
I 1980’erne førte høvding Biraci Nixiwaka Brazil sit folk i kampen for at få deres oprindelige territorier anerkendt, og Yawanawá blev det første oprindelige folk i delstaten Acre, der opnåede officielle rettigheder til deres land.
I 2006 blev Yawanawá den første stamme til at indvie en kvindelig shaman, Hushahu Yawanawá. Deres leder, Raimundo Luiz (Tuíkuru), godkendte det med opbakning fra den legendariske ældste pajé Tatá Yawanawá.
Selv om Yawanawá-shamanisme i dag især forbindes med heling, havde pajéens funktioner tidligere mange flere sider og omfattede også kultur som krig og jagt. De traditionelle helingsritualer er uni, deres mest hellige drik, bedre kendt som Ayahuasca, samt rumê (Rapé), en traditionel måde at bruge tobak blandet med aske fra Tsunu-træets bark.
Andre vigtige Yawanawá-mediciner er kapum (kambó), som indgår i traditionelle ritualer og ceremonier for spirituel renselse, regenerering, kropslig udrensning og healing; Sananga, fremstillet af barken fra roden af Tabernaemontana-slægten og brugt til at åbne det tredje øje og det indre syn samt oplyse underbevidste mønstre; og Sepá, en røgelse lavet af saften fra et træ, som beskytter og renser rummet for negative energier, ofte i ceremonier.
Et af de mest iøjnefaldende træk ved Yawanawá-kunsten er de mange kropsmalingsmønstre, kênes, som bruges flittigt under Mariri-festivalen. De mest anvendte farver er urucum (annatto), et rødt pigment fra frøene af Bixa orellana-planten, og genipapo, som giver et mørkeblåt eller sort pigment. Begge stammer fra beskyttende frø og kombineres nogle gange med en vellugtende harpiks for at få farven til at hæfte bedre på huden.
Yawanawá er særligt dygtige inden for kunsthåndværk, sang og musikkens kunst og omsætter traditionelle fortællinger til en moderne fortolkning. Deres sange fortæller om forbindelsen til landet, respekt for ånderne og oprindelige samfunds modstandskraft over for nutidens udfordringer. Musikken består typisk af stemme, guitarer og trommer.