



Under denne lydrejse kan du fordybe dig i gongens kraftfulde vibrationer, som vækker associationer til skabelsens urlyd, OM. De himalayanske syngeskåle inviterer til dyb harmoni i både krop og sjæl, mens den shamanistiske tromme sætter hele kroppen i bevægelse og kan vække dig blidt fra tung hvile og søvnig tilstand.
Oplevelsen afrundes med krystalskåle, et rent klingende xylofon-instrument, Sensula og Koshi-klokker, der tilsammen skaber en balancerende og afstemmende atmosfære. Det er en sanselig stund, hvor lyd, nærvær og vibrationer får lov at arbejde i dybden og støtte kroppens indre systemer i at finde ro og balance.