Bedstefar. Vejleder fra den gamle tid. Ydmyghed, mildhed og enkelhed.
Medicinkyndig. Vogter af det hellige ceremonirum.
Mit navn er Vovô Tema João (Tiima Shãwahu). Jeg er født i 1933, og jeg er den ældste pajé (shaman) blandt Yawanawá-folket samt bror til den store pajé Yawaraní, som gik bort i 2022.
Jeg bærer i dag arven fra en oldgammel tid, der har gennemlevet mange forandringer. Jeg var til stede, da verden så helt anderledes ud, og jeg er her nu, hvor jeg med min erfaring følger en kulturel helingsrejse ud i verden.
Jeg gennemførte muká-dietten, Yawanawá-traditionens højeste spirituelle initiering, hvor den søgende i ét år hverken drikker rent vand eller indtager sukker, søde frugter, rødt kød eller har sex.
Gennem mit studium har jeg især arbejdet med Amazonas-skovens lægeplanter og urter og er blevet en mester på området for plantehealing samt vogter af denne viden. Jeg har ansvaret for at plante og vedligeholde den medicinske have i det nyoprettede spirituelle center Pekã Rasu. Haven er skabt for at bevare kendskabet til Amazonas’ helende urter og medicinske planter samt deres spirituelle og helbredende egenskaber.
Jeg bor i Amparo, en smuk landsby tæt på Yawaraní. Som ældre har jeg en dyb forståelse for mit folks traditionelle fortællinger, gamle sange, shamanistiske kultur og sprog. Jeg videregiver den nedarvede viden og fortællinger til de yngre, så de kan knyttes til sproget og blive forfædrenes stemme.
Sammen med andre ældre, som Pekã Rasu Yawanawá og Pai Nani (Kateyuve), er jeg med til at skabe min drøm: mit eget spirituelle rum for dietas, studier i medicin og traditioner.
“Yawanawá” betyder “folket fra vildsvinet”. De er et oprindeligt folk på omkring 1.500 mennesker, som lever i ni landsbyer langs Gregório-floden i delstaten Acre, dybt inde i den brasilianske Amazonas. I modsætning til andre amazonske grupper, der er spredt over forskellige områder, er Yawanawá unikke, fordi de alle lever i det samme territorium og taler det samme sprog. De kalder sig selv “vildsvinefolket”, fordi de som folk altid er samlet. De bevæger sig som en flok, både når de jager og i livet generelt.
Deres levevis bygger stadig primært på jagt og fiskeri. I den tørre sæson arrangeres fisketure, hvor næsten hele samfundet deltager, og som bliver til vigtige sociale begivenheder – “madfestivaler”, som Yawanawá selv beskriver dem. De bruger forskellige plantegifte, som, når de kommer i vandet, får fiskene til at stige op til overfladen og gør fangsten lettere. I regntiden, når store dyr efterlader tydelige spor, bliver jagt en af de vigtigste kilder til føde.
Ifølge det brasilianske socio-miljøinstitut er de vigtigste afgrøder fra dyrkningsmarkerne maniok, majs og banan. Der dyrkes også ris, sød kartoffel, papaya, ananas og sukkerrør gennem agroforestale metoder.
Deres sociale organisering bygger på matrilokal bosætning og en stærk familiekonstruktion, som holder landsbyernes økonomi sammen og giver social støtte til alle medlemmer. De traditionelle bygninger er cirkulære og opført i træ og strå. Der er ingen opdeling, og ilden placeres i midten.
I det 16. århundrede fandt Yawanawá-folkets første møde med det vestlige samfund sted under ledelse af deres forfader Antonio Luís Pekuti. Det var en periode præget af grusomheder mod folket, herunder slaveri under gummibaroner.
De fik først regelmæssig kontakt med andre brasilianere for to generationer siden, da gummibønder drog nordpå på jagt efter jord og gratis arbejdskraft. I århundreder overlevede de ved at arbejde på plantager. Da gummiprisen faldt i midten af det 20. århundrede, begyndte de at sælge annatto, en frugt med pigge og frø, der giver det røde farvestof, som bruges i læbestift, øjenskygge og bronzer.
I 1980’erne ledte høvding Biraci Nixiwaka Brazil sit folk i kampen for at få anerkendt deres oprindelige territorier, og Yawanawá blev det første oprindelige folk i delstaten Acre, der opnåede officielle rettigheder til deres land.
I 2006 blev Yawanawá den første stamme til at indvie en kvindelig shaman, Hushahu Yawanawá. Deres leder, Raimundo Luiz (Tuíkuru), godkendte dette, støttet af den legendariske ældste pajé Tatá Yawanawá.
Selv om Yawanawá-shamanismens mest kendte aspekt i dag er healing, var pajéens funktioner tidligere mere alsidige og omfattede også krigsførelse og jagt. De traditionelle helingsritualer omfatter “uni”, deres mest hellige drik, oftest kendt som ayahuasca, samt “rumê” (rapé), en traditionel måde at bruge tobak blandet med asken fra Tsunu-træets bark.
Andre vigtige Yawanawá-mediciner er kapum (kambó), som deles i traditionelle ritualer og ceremonier for spirituel renselse, regenerering, kropslig udrensning og healing; Sananga, fremstillet af barken fra roden af Tabernaemontana-slægten og brugt til at åbne det tredje øje og det indre syn samt belyse underbevidste mønstre; og Sepá, en røgelse lavet af saften fra et træ, der bruges til at beskytte og rense rummet for negative energier, typisk i ceremonier.
Et af de mest slående træk ved Yawanawá-kunsten er mangfoldigheden i kropsmalingsmønstrene, eller kênes, som bruges flittigt under Mariri-festivalen. De mest anvendte farvestoffer er urucum (annatto), et rødt pigment fremstillet af frøene fra Bixa orellana-planten, og genipapo, som giver et mørkeblåt eller sort pigment. Begge stammer fra beskyttende frø og kombineres undertiden med en aromatisk harpiks for at hjælpe farven med at hæfte på huden.
Yawanawá er specialister i kunsthåndværk, chanting og musikkens kunst og i at omsætte traditionelle historier til en moderne fortolkning. Deres sange fortæller om forbindelsen til landet, respekt for ånderne og oprindelige samfunds modstandskraft over for nutidens udfordringer. Musikken består som regel af stemme, guitarer og trommer.