Vogter af Yawanawá-folkets spiritualitet. Musiker af traditionelle Yawanawá-sange.
Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Mit navn er Wasaru Keneya Yawanawá, og jeg er vogter af Yawanawá-folkets nedarvede spiritualitet. Jeg kommer fra junglen i Mawa Yuxyn – bjergenes ånd på Yawanawá-sproget – og sammen med min partner Waxy Yawanawá bringer vi de urgamle, hellige og traditionsbårne Yawanawá-sange videre.
“Yawanawá” betyder “vildsvinets folk”. Det er et oprindeligt folk på omkring 1.500 mennesker, som lever i ni landsbyer langs Gregório-floden i Acre-staten, dybt inde i den brasilianske Amazonas. I modsætning til andre amazonske grupper, der er spredt over flere områder, er Yawanawá særlige, fordi hele folket bor i det samme territorium og taler det samme sprog. De kalder sig selv “vildsvinets folk”, fordi de som fællesskab altid er sammen – som en flok, både når de jager og i livet generelt.
Deres levegrundlag bygger stadig især på jagt og fiskeri. I den tørre sæson organiseres fisketure, hvor næsten hele fællesskabet deltager, og som bliver til vigtige sociale begivenheder – “madfestivaler”, som Yawanawá selv beskriver dem. De bruger forskellige plantegifte, som hældes i vandet og får fiskene til at komme op til overfladen, så de lettere kan fanges. I regntiden, hvor store dyr efterlader tydelige spor, bliver jagt en af de vigtigste kilder til føde.
Ifølge Brazilian Socio-Environmental Institute er de vigtigste afgrøder fra deres dyrkningsområder maniok, majs og banan. Derudover dyrkes også blandt andet ris, sød kartoffel, papaya, ananas og sukkerrør gennem agroforestry.
Deres sociale organisering bygger på matrilokalt ophold og en stærk familiestruktur, som holder landsbyernes økonomi sammen og giver social støtte til alle medlemmer. De traditionelle bygninger er runde og lavet af træ og strå. Der er ingen adskillelse, og ilden placeres i midten.
I det 16. århundrede fandt Yawanawá-folkets første møde med det vestlige samfund sted under ledelse af deres forfader Antonio Luís Pekuti. Det var en tid præget af overgreb mod folket, herunder slaveri under gummibaroner.
De fik først regelmæssig kontakt med andre brasilianere for to generationer siden, da gummibønder drog nordpå i søgen efter jord og gratis arbejdskraft. I århundreder overlevede de ved at arbejde på plantager. Da gummiprisen faldt i midten af det 20. århundrede, begyndte de at sælge annatto, en tornet frugt med frø, der giver et rødt farvestof, som bruges i læbestift, øjenskygge og bronzer.
I 1980’erne ledte cacique Biraci Nixiwaka Brazil sit folk i kampen for at få deres oprindelige territorier anerkendt, og Yawanawá blev det første oprindelige folk, der opnåede officielle rettigheder til deres jord i Acre-staten.
I 2006 blev Yawanawá den første stamme, der indviede en kvindelig shaman, Hushahu Yawanawá. Deres leder, Raimundo Luiz (Tuíkuru), gav sin tilladelse til dette med støtte fra den legendariske ældste pajé Tatá Yawanawá.
Selv om Yawanawá-shamanisme i dag især forbindes med healing, havde pajéens funktion tidligere mange flere sider og omfattede også krigsførelse og jagt. De traditionelle helingsritualer omfatter “uni”, deres mest hellige drik, oftest kendt som ayahuasca, samt “rumê” (Rapé), en traditionel brug af tobak blandet med aske fra Tsunu-træets bark.
Andre vigtige Yawanawá-mediciner er kapum (kambó), som deles i traditionelle ritualer og ceremonier for spirituel renselse, genopbygning, kropslig udrensning og healing; Sananga, fremstillet af barken fra rødder i Tabernaemontana-slægten og brugt til at åbne det tredje øje og det indre syn samt belyse underbevidste mønstre; og Sepá, en røgelse lavet af saft fra et træ, som bruges til at beskytte og rense rummet for negative energier, ofte under ceremonier.
Et af de mest iøjnefaldende kendetegn ved Yawanawá-kunsten er mangfoldigheden i kropsmalingens mønstre, eller kênes, som bruges flittigt under Mariri-festivalen. De mest anvendte farver er urucum (annatto), et rødt pigment fra frøene af Bixa orellana-planten, og genipapo, som giver et mørkeblåt eller sort pigment. Begge stammer fra beskyttende frø og kombineres undertiden med en vellugtende harpiks for at hjælpe farverne med at binde sig til huden.
Yawanawá er specialister i håndværk, sang og musikalsk udtryk og i at omsætte traditionelle fortællinger til en nutidig form. Deres sange fortæller om forbindelsen til landet, ærbødighed for ånderne og oprindelige samfunds modstandskraft over for nutidens udfordringer. Musikken består typisk af stemme, guitarer og trommer.