Mor. Bjergenes vogter med urkraft, rent hjerte og en magisk stemme.
Medicinkvinde. Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Mit navn er Waxy Yawanawá. Sammen med mine søstre Hushahu og Putanny er jeg en af de meget få kvinder, der har gennemført den hellige etårige muká-diet. Vi blev de første kvindelige pajés i Yawanawá-folket. Vores far, cacique Raimundo Luiz (Tuíkuru), gav os sin tilladelse, og vi gennemførte dieten i landsbyen Mutum under vejledning af den legendariske ældste pajé Tatá Yawanawá og med støtte fra hans andre søstre.
For os er muká-dieten den vigtigste indvielse i processen med at opnå shamanisk kraft og viden. I et helt år levede jeg isoleret i det spirituelle center hos min bror Matsini Luiz Yawanawá, som er åndelig leder og høvding i Aldeia Mutum. Indvielsen rummer både indtagelse af hellige planter, indlæring af viden som sange, bønner og brugen af medicinske planter samt perioder i afsondrethed.
Jeg trådte ind på den spirituelle vej i 2009, og i 2017 åbnede jeg mit eget studiecenter i Mawa Yuxyn – bjergånden på Yawanawá-sproget. Dette junglebjerg er et af de mest hellige steder for Yawanawá-folket i Rio Gregório-området i Acre.
Jeg er vogter af Mawa Yuxyn. Sammen med mine to døtre, Hukê Netê og Sanã Yawanawá, tager vi imod mennesker fra hele verden og arbejder med at lindre fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle ubalancer samt åbne nye livsveje gennem andre spirituelle praksisser. Stedet er kendt som et hjem for ånderne af børn, kvinder og mænd, som folk på vej forbi i både kunne høre le, græde og tale, men når man gik ind i junglebjerget, fandt man aldrig nogen derinde.
Vi arbejder med skovens forfædres medicin: uni (Ayahuasca), rumê (Rapé), kapum (Kambó), sananga og sepá. Jeg fremstiller også Yawanawá Força Feminina rapé. Dette traditionelle pulver af tørret tobak og træaske laves med asken fra Tsunu-barken. Tsunu er et langt og majestætisk træ og regnes som et af Yawanawá-folkets mest hellige. Det er en helt særlig rapé, fordi den repræsenterer en kvindelig sejr i Yawanawá-kvindernes spiritualitet.
“Yawanawá” betyder “folket fra vildsvinet”. De er et oprindeligt folk på omkring 1.500 mennesker, som bor i ni landsbyer langs Gregório-floden i delstaten Acre, dybt inde i den brasilianske Amazonas. I modsætning til andre grupper i Amazonas, der er spredt over mange områder, er Yawanawá-folket særligt, fordi de alle lever på samme territorium og taler det samme sprog. De kalder sig selv vildsvinefolket, fordi de som folk altid holder sammen. De er en flok, både når de jager og i livet generelt.
Deres livsgrundlag bygger stadig primært på jagt og fiskeri. I tørketiden arrangeres fisketure, hvor næsten hele samfundet deltager, og som bliver til vigtige sociale begivenheder – nærmest “madfester”, som Yawanawá selv beskriver dem. De bruger forskellige plantegifte, som i vandet får fiskene til at stige op til overfladen, så de lettere kan fanges. I regntiden, når store dyr efterlader tydelige spor, bliver jagt en af de vigtigste fødekilder.
Ifølge det brasilianske socio-miljøinstitut er de vigtigste afgrøder fra markerne maniok, majs og banan. Der dyrkes også andre produkter gennem agroforestry, blandt andet ris, sød kartoffel, papaya, ananas og sukkerrør.
Deres sociale organisering bygger på matrilokal bosætning, en stærk familiekultur, som holder landsbyernes økonomi sammen og giver social støtte til alle medlemmer. De traditionelle huse er runde og bygget af træ og strå. Der er ingen opdeling, og ilden placeres midt i huset.
I det 16. århundrede fandt Yawanawá-folkets første møde med det vestlige samfund sted under ledelse af deres forfader Antonio Luís Pekuti. Det var en tid præget af overgreb mod deres folk, herunder slaveri under gummibaroner.
De fik først regelmæssig kontakt med andre brasilianere for to generationer siden, da gummibønder drog nordpå på jagt efter jord og gratis arbejdskraft. I årtier overlevede de ved at arbejde på plantager. Da gummipriserne faldt i midten af det 20. århundrede, begyndte de at sælge annatto, en tornet frugt med frø, der giver et rødt farvestof brugt i læbestift, øjenskygge og bronzer.
I 1980’erne ledte cacique Biraci Nixiwaka Brazil folket i kampen for at få deres oprindelige territorier anerkendt, og Yawanawá blev det første oprindelige folk, der opnåede officielle rettigheder til deres land i Acre.
I 2006 blev Yawanawá den første stamme til at indvie en kvindelig shaman, Hushahu Yawanawá. Deres leder, Raimundo Luiz (Tuíkuru), godkendte det med støtte fra den legendariske ældste pajé Tatá Yawanawá.
Selv om Yawanawá-shamanisme i dag især forbindes med healing, havde pajéens funktion tidligere mange flere sider og omfattede også krig og jagt. De traditionelle helingsritualer er “uni”, deres mest hellige drik, bedre kendt som Ayahuasca, samt “rumê” (Rapé), en traditionel måde at bruge tobak blandet med aske fra Tsunu-træets bark.
Andre vigtige Yawanawá-mediciner er kapum (kambó), som indgår i traditionelle ritualer og ceremonier for renselse, regenerering, kropslig udrensning og healing; Sananga, lavet af barken fra roden af Tabernaemontana-slægten og brugt til at åbne det tredje øje og den indre vision; samt Sepá, en røgelse lavet af saft fra et træ, der beskytter og renser rummet for negative energier, ofte i ceremonier.
Et af de mest iøjnefaldende træk ved Yawanawá-kunsten er de mange kropsmalingsmønstre, kênes, som bruges flittigt under Mariri-festivalen. De mest anvendte farver er urucum (annatto), et rødt pigment fra Bixa orellana-planten, og genipapo, som giver et mørkeblåt eller sort pigment. Begge stammer fra beskyttende frø og blandes nogle gange med en vellugtende harpiks, så farven hæfter bedre på huden.
Yawanawá-folket er specialister i kunsthåndværk, sang og musikalsk udførelse og omsætter traditionelle fortællinger til en moderne fortolkning. Deres sange bærer historier om forbindelse til landet, respekt for ånderne og oprindelige samfunds modstandskraft over for nutidens udfordringer. Musikken består typisk af stemmer, guitarer og trommer.