
Ximena Morales Gamarra er født i Magdalena del Mar i Lima, Peru, og voksede op hos sine bedsteforældre, hvis værdier satte et varigt aftryk i hendes liv. Allerede som barn mærkede hun en stærk tilknytning til havet, og den forbindelse udviklede sig siden til en dyb respekt for vand som livskilde.
Hendes barndom fandt sted i de tidlige år af den interne konflikt, som prægede landet i en lang og smertefuld periode. Oplevelserne formede mange af hendes senere valg og inspirerede hende til at bevæge sig væk fra systemer bygget på frygt, mistillid og egoisme. I stedet valgte hun et liv tæt på Moder Natur, på landet, med åbne døre, frisk luft og det enkle landliv. Den vej førte også til, at hun valgte at opfostre sine børn i en lille, varm by omgivet af marklivets uskyld og ærlighed.
Med tiden førte hendes søgen efter mening hende mange steder hen. Hun forlod trygheden ved at afslutte en formel uddannelse, rejste af sted med rygsæk og blev mor til fire i en periode med usikre økonomiske forhold. Som 20-årig rejste hun gennem mange lande i Amerika og tilbragte senere to år i Mexico, hvor hun boede i en autocamper. Den periode gav hende troen på menneskeheden tilbage og helbredte hendes hjerte gennem den generøsitet, hun mødte undervejs.
Hun levede blandt chauffører, fiskere, kokke, gartnere, murere, bønder, hyrder og oprindelige folk, og hun lærte af deres enkelhed, modstandskraft og åbenhed. Uendelige nætter under stjernerne, delte måltider og hårdtarbejdende hænder lærte hende værdien af et liv levet med ydmyghed og taknemmelighed.
I den periode begyndte hun også at arbejde med masterplanter, blandt andet gennem pilgrimsvandring og faste i ørkenen, hvor Peyote vokser, og hun opholdt sig i Huautla de Jiménez, den legendariske by hvor María Sabina hører hjemme. Her mødte hun en verden, hvor kvindelige healere bar på dyb visdom, og hvor en dør åbnede sig til et liv præget af magi, disciplin og indre styrke.
Tilbage i Sydamerika boede hun i Vilcabamba, langlevens dal, hvor hendes børn blev født, og hvor hun gennem mange år levede med meditation, selvransagelse, offer og vækst. Moderskabet uden et stærkt støttenetværk var hårdt, men en senere krise gav ny mening til hendes vej og til den tjeneste, hun i dag tilbyder: at ledsage livsprocesser med tillid, fred og kærlighed.
I dag følger Ximena fortsat en sti med ånd, forfædre, Pachamama, vand, bjerge og sit hjertes have. Hun er nysgerrig, åben for forvandling og dybt engageret i heling gennem taknemmelighed.