En stærk kvindestemme. Bærer af forfædrenes chants. En kunstnerisk skaber af spirituel forbindelse.
Vogter og musiker i det hellige ceremonirum.
Mit navn er Yeke Kaya Huni Kuin, og jeg er datter af Tuim Nova Era. Siden jeg var barn, har jeg været tæt forbundet med Huni Kuins traditionelle medicin og plante-dietas, og jeg bærer mit folks visdom videre som en del af min arv. Min stemme er ikke kun et redskab til sang; den er også et bærende led i heling og en måde at lade forfædrenes essens leve videre. Gennem mine sange ønsker jeg at styrke fællesskabets ånd og dele vores kulturs rigdom med verden.
Ud over mit musikalske virke arbejder jeg med traditionel kunst, blandt andet smykker, kropsmaling med Kênes (hellige geometriske mønstre) og andre oprindelige kunstformer. For mig er disse udtryk en forlængelse af min spirituelle forbindelse og samtidig en måde at bevare og videreføre vores traditioner på.
Som kvindekoordinator i landsbyen Espelho da Vida (Livets Spejl) arbejder jeg for at styrke kvinderne i vores fællesskab og opmuntre dem til aktivt at bidrage til at beskytte vores kultur og give vores viden videre til kommende generationer.
Sammen med min far, Tuim Nova Era, og min grandtante, Dona Txima Huni Kuin, har jeg deltaget i ceremonier og kulturelle begivenheder både i Brasilien og i udlandet. Her har vi delt vores traditioner og lærdom med et internationalt publikum. Min forbindelse til ånd og tradition er dyb, og mit kald er at inspirere andre og formidle Huni Kuin-folkets skønhed og visdom.
Huni Kuin, også kendt som Kaxinawá, er et oprindeligt folk i den vestlige Amazonas, med hjem i det vestlige Brasilien, særligt Acre, samt det østlige Peru. Navnet Huni Kuin betyder “det sande folk” eller “folket med traditioner”, og de foretrækker denne betegnelse frem for Kaxinawá, som har nedsættende betydninger. I dag anslås befolkningen til omkring 10.000 mennesker, bosat langs floder som Purus, Tarauacá, Jordão og Muru i Brasilien samt Purus og Curanja i Peru.
Huni Kuins historie er tæt vævet sammen med regnskovens kultur. De tilhører den panoanske sprogfamilie og deler forfædres bånd med andre amazoniske folk. Deres tilstedeværelse i området har overlevet trods historisk marginalisering og trusler fra afskovning og agrobusiness. I nyere tid arbejder brasilianske myndigheder og oprindelige organisationer på at få anerkendt og afgrænset deres forfædres land, en vedvarende kamp som også er beskyttet af Brasiliens forfatning fra 1988.
Deres sociale organisering er bygget op omkring små landsbyer, ofte kun tilgængelige via floden. Fællesskaberne er formet af slægtskab og kollektive ritualer, og lederskabet er mindre hierarkisk, hvor åndelige og familiære bånd skaber sammenhængskraft. Livsformen, ñembiguá, er uløseligt forbundet med skoven, hvor hverdag, jagt, indsamling, landbrug og ritualer flettes sammen.
Deres sprog, Hãtxa Kuin, er centralt for identiteten. Det er et panoansk sprog, som er blevet overleveret mundtligt gennem generationer, med lav læse- og skrivefærdighed på portugisisk eller spansk. Den mundtlige tradition bærer kosmologi, myter, historie og medicin videre. Fortællinger, sang og ceremonier er derfor ikke kun kulturelle udtryk, men også vogtere af deres verdenssyn.
Dette verdenssyn rummer også en dyb viden om medicinske planter og shamanistiske traditioner. Pajés (shamaner) gennemgår krævende indvielser, blandt andet ensomme rejser i skoven og møder med åndelige væsener, hvor nætter bliver til prøvelser med sommerfugle (husu) og slanger, indtil de opnår hellig viden som brugen af muká (skovånd). Centralt i helingsarbejdet står Nixi Pae (Ayahuasca), som indtages i ceremonielle rammer, hvor sangene Huni Meka leder visioner og forvandling. Derudover anvendes Kambó, sekret fra den store abefrø til renselse og fornyelse, Sananga, øjendråber lavet af skovrødder til at skærpe fysisk og spirituelt syn, samt Rapé, et helligt tobaksstøv til renselse og fokus.
Spiritualitet er vævet ind i hele Huni Kuin-livet. Ritualer som Nixi Pae åbner portaler til andre verdener, hvor sange, drømme og myter mødes. Kunstneriske udtryk som kropsmaling, perlearbejde og tekstiler er ikke blot pynt, men levende kosmologi. De komplekse geometriske mønstre, kêne, som væves ind i hængekøjer og kurve, bærer betydninger knyttet til frugtbarhed, jagt og kosmos. I 2022 anerkendte Perus kulturministerium kêne-vævning som en del af nationens kulturarv.
Hvert år samles musik, chants, vævning og ceremonier i Encontro de Cultura Huni Kuin, et møde i landsbyen Boa Vista i Acre. Her deltager repræsentanter fra omkring fyrre landsbyer, og festivalen forbinder sang, traditionel viden og spirituel udveksling. Den organiseres af Instituto Indígena Huni Kuin Yube Inu og sætter samtidig fokus på både kultur og økologiske kampe.
Landbrug og livsgrundlag afspejler fleksible skovbaserede praksisser. Huni Kuin dyrker svedjebrug med maniok, bananer og plantains, kombineret med jagt, fiskeri og indsamling. Kvinder væver brugsgenstande, keramik, hængekøjer og perlesmykker, mens mænd udskærer redskaber, fjerarbejde og ceremonielle dragter. Disse aktiviteter sikrer både levebrød og kulturel kontinuitet.
Huni Kuin deltager også aktivt i nutidig kunst og kulturel udveksling gennem initiativer som MAHKU, et kollektiv af Huni Kuin-kunstnere og forskere. Her omsættes ceremonielle chants og kosmologiske billeder til vægmalerier, tegninger og malerier, som bygger bro mellem oprindelige og ikke-oprindelige verdener. MAHKU-værker har været vist internationalt, blandt andet på Venedigbiennalen, og står som udtryk for kulturel modstandskraft og selvbestemmelse.