Inspiration kan opstå de mest uventede steder.
Vinay Kumar begyndte sin yogarejse som 7-årig, da han under et besøg hos en ven så olympiske gymnaster optræde på tv. Deres flydende bevægelser og imponerende smidighed fangede hans fantasi og vækkede et ønske om selv at udvikle styrke, mobilitet og fysisk form. Han voksede op i et kvarter præget af dækindustrien, hvor mulighederne for gymnastik og andre fysiske aktiviteter var begrænsede, men hans nysgerrighed blev kun større.
Siden, under en biograftur, hørte han, at en nabo ville sende sin datter på yogakursus. Med naboens støtte begyndte han selv på holdet. Han tog hurtigt praksissen til sig og trænede snart videre hos en erfaren udøver. Det, der gjorde størst indtryk på ham, var lærerens milde tilgang og den omhyggelige opmærksomhed, hver elev fik. Inden for et år var han blevet en af de stærkeste i klassen og blev jævnligt inviteret til at demonstrere yogastillinger og deltage i konkurrencer, hvilket var med til at udbrede kendskabet til yoga i lokalsamfundet.
Dengang troede mange, at man kun dyrkede yoga, hvis man havde en lidelse eller sygdom, og at yoga udelukkende var terapi. Hans familie blev derfor mødt med mange spørgsmål, men han holdt fast og fortsatte med at optræde ved samlinger og offentlige arrangementer.
Hans disciplin og vedholdende indsats førte til adskillige sejre i yogakonkurrencer på både delstats- og nationalt niveau. I takt med at hans navn voksede, begyndte Mysore — nu Mysuru — også at blive anerkendt i hele Indien som et vigtigt centrum for yoga. Som 13-årig, blot fire år inde i sin praksis, åbnede hans lærer en ny afdeling af shalaen og udpegede Vinay Kumar som hovedlærer. Han underviste nu elever i alle aldre. Med lærerens opbakning fortsatte shalaen med at styrke sit navn og samle endnu flere sejre ved konkurrencer på delstats- og nationalt niveau.
Selv efter mange års dedikeret praksis blev han ved med at bære mindet om gymnasternes lette bevægelser med sig. Et afgørende vendepunkt kom, da hans lærer introducerede ham til pranayama. Gennem arbejdet med indånding, udånding og åndedrætskontrol opdagede han en kraftfuld vej til at stilne sindet og fordybe sin forståelse af praksissen. Her erkendte han sin egentlige retning.
Som 15-årig blev han kendt for sin terapeutiske tilgang og for den individuelle opmærksomhed, han gav til udfordringer som diabetes, gigt, astma og meget mere. Samtidig havde han opnået et højt niveau i stillinger og alignment. Efter at have vundet 7 delstats- og nationale titler begyndte han at reflektere dybere over forbindelsen mellem avancerede asanas og sindets kraft. Han forstod, at ægte mestring kræver indre fokus, og at konkurrencens korte spænding ikke kunne bære det formål. Derfor valgte han helt at stoppe med at konkurrere — endnu et afgørende skifte i hans liv.
Fra da af helligede han sig udviklingen af en praksis, der kunne hjælpe elever med at finde ro og indre fred. Han mente, at en afbalanceret sindstilstand er afgørende for at kunne håndtere følelser, opbygge modstandskraft over for stress og bevare vitaliteten. Hans tilgang var skabt til at aktivere nervesystemet som forberedelse til pranayama og meditation.
Som 18-årig introducerede Vinay Kumar sin egenudviklede sekvens, Prana Vashya – The Dynamic Yoga, for udøverne i sin shala.